Kursus om Intelligent automatisering med RPA

Kurset består af to moduler. Det første modul ruster dig til at indgå som drivkraft i digitale transformationsprojekter med afsæt i data og teknologier som RPA og Machine Learning. På det andet modul lærer du at kode RPA-robotter med den mest udbredte teknologi i danske kommuner.
Nye teknologier som Robotic Process Automation og Machine Learning strømmer ind over kommunerne. I KL tror vi på, at disse teknologier kan være med til at hjælpe med nogle af de udfordringer, vi står over for i fremtiden. Men det kræver, at vi forstår og mestrer de nye digitale teknologier i praksis. For at ruste kommunerne til den digitale fremtid tilbyder vi derfor et nyt kursus i intelligent digital automatisering, hvor fokus primært er på, hvordan man arbejder med data og de nye teknologier i praksis.
Kurset er opbygget i to moduler á to dage hver:

 

• Modul 1: Proces- og dataunderstøttet forretning med AI
• Modul 2: Automatisering med RPA i praksis

 

De to moduler kan tages uafhængigt af hinanden.
 

Deltagerprofil
Du er sandsynligvis digital konsulent, leder, forretningsudvikler, proceskonsulent, digital projektleder eller tilsvarende. Der er ingen særlige forudsætninger for at deltage i denne del af kurset.

 

Kursusudbytte
Efter endt kursus har du lært at kende forskel på forskellige intelligente teknologier og du kan relatere dem til forskellige problemstillinger i din hverdag. Du vil forstå muligheder og forudsætninger, når der skal arbejdes med data. Derudover kan du kortlægge og beskrive processer og du er klar til at udøve digitalt lederskab, når der arbejdes med ny smart teknologi.

 

Tilmelding og pris
Pris pr. modul (for 2 dage): 5.975 + moms.
Tilmelding er bindende, men du er velkommen til at sende en kollega, hvis du er forhindret.

 

Tid og sted

Øst

KL-Huset i København:

Modul 1: 9. – 10. september 2020
Modul 2: 16. – 17. september 2020.

 

Vest

Comwell i Kolding:

Modul 1: 14. – 15. september 2020

Modul 2: 28. – 29. september 2020.

 

Spørgsmål

Praktiske spørgsmål om tilmelding m.v. kan rettes til chefsekretær Anja Lønbo på alb@kl.dk eller telefon 33 70 34 97. Øvrige spørgsmål kan rettes til vicekontorchef Jan Struwe Poulsen på jtp@kl.dk eller tlf.: 21404082

KL - Weidekampsgade 10 - 2300 - København S - 33703370 - jtp@kl.dk