Mulighedernes rum - friluftsliv i vores fælles natur

Indhold

Naturstyrelsen inviterer sammen med KL landets kommunale topchefer og en række samarbejdspartnere til konferencen ”Mulighedernes rum – friluftsliv i vores fælles natur”. Konferencen vil give inspiration til, hvordan Naturstyrelsens arealer kan være den oplagte ramme for flere og bedre friluftsmuligheder for borgerne gennem partnerskaber med landets kommuner og en række samarbejdspartnere. 

 

Naturstyrelsen ønsker at indbyde og inspirere til nye og flere samarbejder. Derfor inviteres landets kommunale topchefer og en række samarbejdspartnere for at vidensdele og give konkrete eksempler på, hvordan kommunerne kan indtænke Naturstyrelsen og de statslige naturarealer som ramme og udmøntning af kommunens indsatser. Både når det gælder bynær skovrejsning og muligheder for friluftsliv tæt på borgerne, natursociale aktiviteter, sundhed og motion samt naturforståelse for børn og unge.

 

Naturstyrelsen forvalter de statsejede skov- og naturarealer, og vi vil gerne bringe dem endnu mere i spil i samarbejde med kommunerne, så befolkningen får direkte værdi af vores fælles natur. De statsejede skov- og naturarealer udgør 5 % af det danske landareal og kan i partnerskab med bl.a. landets kommuner og indgå i et ønske om øget samfundsnytte.

 

Praktisk

Placering

Konferencen afholdes på Vingsted hotel & konferencecenter ved Vejle.

Adressen er Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten.

 

Bus mellem konference og Vejle st

Kl. 8.35 konferencebus fra Borgvold ved banegården i Vejle til Vingsted hotel & konferencecenter.

Kl. 17.15 konferencebus fra Vingsted hotel & konferencecenter til Borgvold ved banegården i Vejle.

 

Forplejning

Ønskes specialforplejning ved f.eks. allergier, diabetes eller vegetar bedes du henvende dig i receptionen ved ankomst til Vingsted hotel & konferencecenter.

 

Overnatning

Det vil være muligt at bestille overnatning på Vingsted hotel & konferencecenter. Kontakt Vingsted hotel & konferencecenter på 70221173.

 

Tilmeldingsfrist 12. april 2019

 

Konceptet og målgruppen er todelt

 

1. Friluftskonference 7. maj 2019. 

Konferencen vil informere om og inspirere til samarbejder med Naturstyrelsen indenfor sundhed, socialt udsatte, børneområdet, bynær skovrejsning og muligheder for friluftsliv. Dagen præsenterer ny viden og konkrete cases på partnerskaber.      

 

2. Temadage i juni 2019 

Konferencen følges op af temadage i juni 2019, hvor viden og inspiration fra konferencen omsættes til nye partnerskaber. Naturstyrelsens lokale enheder inviterer landets kommuner og samarbejdspartnere i enhedens lokalområde til drøftelse af nye partnerskaber, der kan etableres i de enkelte kommuner. Temadagene er målrettet landets kommuner og mulige samarbejdspartnere

 

Kontakt

Chefkonsulent i KL, Teknik og miljø, Lars Kaalund, e-mail: laka@kl.dk, tlf: +45 3370 3753 

Friluftsmedarbejder i Naturstyrelsen, Mette Schmidt-Laugesen, e-mail: mesch@nst.dk, +45 40 32 61 28 

Student i KL, Teknik og miljø, Liva Westergaard, e-mail: liwe@kl.dk

Kontakt

Faglig ansvarlig:

Mette Schmidt-Laugesen

Friluftsliv, Naturstyrelsen

+45 40 32 61 28 l mesch@nst.dk

 

Praktisk ansvarlig: 
Liva Westergaard

Student, KL, Teknik og miljø

liwe@kl.dk

 

Foto: Naturstyrelsen