TEKNIK & MILJØ '19 - SAMMENHÆNG

KL afholder konferencen TEKNIK & MILJØ '19 d. 25.-26. april 2019 i Fredericia. De to dage vil byde på strategiske møder, temamøder og udflugter indenfor teknik- og miljøområdet.

 

 

SAMMENHÆNG

 

SAMMENHÆNG er temaet for TEKNIK & MILJØ '19, når KL igen samler kommuner og andre aktører til dialog.

 

Teknik- og miljøområdet sikrer SAMMENHÆNG i borgernes liv via velfungerende veje, forsyning, renovation og bygninger til børnehaver, skoler og plejehjem. Dermed er teknik og miljø en del af fundamentet for, at kommunerne kan levere borgernær velfærd - hver dag.

 

Kommunerne arbejder dagligt med og for SAMMENHÆNG. Fra omverdenen er der en forventning om, at vi gennem vores opgaveløsning omsætter kompleks lovgivning, så det giver mening for borgerne – også når det går på tværs af forvaltninger. Samtidig skal kommunerne være bindeleddet til stat og region, for på den måde at sikre at borgere og virksomheder oplever en sammenhæng mellem de forskellige offentlige myndigheder.

 

For at det kan lade sig gøre at skabe SAMMENHÆNG, er der mange politiske dilemmaer, der skal løses, f.eks. på kystbeskyttelses- eller forsyningsområdet. Politikernes beslutninger har i den forbindelse stor betydning for, om der skabes sammenhæng eller kaos. Derfor sættes SAMMENHÆNG i centrum på TEKNIK & MILJØ '19.

 

TEKNIK & MILJØ '19 arrangeres af KL i samarbejde med Fredericia Kommune, som også er vært for udflugterne.

 

 

Tid & sted

Konferencen afholdes den 25.-26. april 2019 i Messe C i Fredericia

Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia

 

 

Målgruppe
Kommunalpolitikere og embedsmænd, samt andre med interesse for teknik og miljø.

 

 

Pris

Prisen for deltagelse er:

For kommuner: 4.950,-

For private: 6.950,-

Priserne er ekskl. moms.

 

 

Tilmelding 

Tilmeldingen åbner d. 4. marts 2019 kl. 12:00 og lukker igen d. 4. april. 2019 kl. 14:00.

 

 

Kontakt

Du kan kontakte TM19-teamet på:

E-mail: tm19@kl.dk

Telefon: 23 65 42 35 

Messe C - Vestre Ringvej 101 - 7000 - Fredericia - 75 92 25 66 - www.messec.dk