Integrationstræf 18

Fodfæste og fastholdelse

Markant flere flygtninge og indvandrere har fået fodfæste på arbejdsmarkedet de seneste år. Men der er stadig en stor gruppe, som har brug for en ekstra håndsrækning for at få foden inden for.

 

Samtidig er der i mange tilfælde brug for en indsats for at fastholde flygtninge i jobbet, så de ikke kommer retur til jobcentret. 

 

Årets tema

Derfor fokuserer årets Integrationstræf på, hvordan flygtninge og indvandrere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, får fodfæste og fastholdes.

  • Hvad skal der til for at få alle med, også dem, der har psykiske eller fysiske problemer, der spænder ben, når vejen til arbejdsmarkedet skal banes?
  • Hvordan kan kommuner og virksomheder samarbejde om at få personer, særligt kvinder, med få erfaringer og lav arbejdsidentitet i job?
  • Hvilke indsatser skal der til, for at de unge får en varig plads på arbejdsmarkedet?
  • Hvordan styrker man sammenhængskraften og fokus på job i de udsatte boligområder?

Disse spørgsmål, blandt mange andre, bliver drøftet på Integrationstræf 18.

 

Integrationstræf 18 er arrangeret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og KL.

 

Målgruppen

Integrationstræf holdes i år for 6. år i træk og henvender sig bredt til ledere og medarbejdere i kommuner samt samarbejdspartnere og andre interessenter, der arbejder med flygtninge og indvandrere.

 

Der vil igen i år være et område med plads til stande.

 

Tid og sted

Integrationstræf 18 afholdes mandag den 17. september fra kl. 09.00 til 16.30 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

 

Pris

Prisen for deltagelse på Integrationstræf 18 er kr. 1.795 ekskl. moms.

 

Tilmeldingen er 100% økonomisk bindende, men du kan foretage ændringer eller overdrage din plads til en kollega ved at sende en mail til Annika Rosendal på arn@kl.dk.

 

Tilmeldingsfrist

Søndag den 9. september 2018 klokken 23:59.

 

KL - Weidekampsgade 10 - 2300 - København S - 23654328 - anfo@kl.dk