Workshop om Ledelse af kompetenceudvikling - Århus

Workshops i København den 12. marts og i Århus den 21. marts 2018.

 

I efteråret 2017 udgav Væksthus for Ledelse publikationen ”Ledelse af kompetenceudvikling”. Publikationen beskriver en konkret metode for en systematisk tilgang til arbejdet med kompetenceudvikling. Metoden er bygget op af fem elementer:

  • Det skal være klart, hvad det er for opgaver, som skal løses på en ny måde, og som dermed er målet for kompetenceudviklingen.
  • Ledelsen skal fortælle, hvorfor det er nødvendigt at ændre måden, opgaverne løses på og gennem dialog skabe opbakning til det nye perspektiv.
  • Den ændrede opgaveløsning skal brydes ned i specifikke læringsmål, som konkretiserer forandringen: Skal medarbejderne indtage en anden rolle, opbygge ny faglig viden eller bruge nye metoder i arbejdet?
  • Læringsmålene skal indfries på en træningsbane, hvor medarbejderne har mulighed for at afprøve og lære – og kun skal tage ansvar for det.
  • Når træningsbanen er afsluttet, skal den nye opgaveløsning overføres til hverdagen. Overgangen fra træningsbane til hverdag skal være tydelig, og ledelsen skal følge op på, om opgaverne løses som ønsket.

 

På de to dialogmøder får ledere, tillidsvalgte, medarbejdere og evt. andre fx HR-medarbejdere mulighed for at få hands-on erfaring med metoden i en workshop som afvikles af personerne bag publikationen. Workshoppen er bygget op omkring metoden, som vil blive diskuteret og afprøvet.

 

Arrangementet koster 250 kr. per deltager.

 

Tilmeld dig workshop i Århus her. 

 

Program:

København den 12. marts 2018, kl. 13.00-16.00 på IDA, møde- og konferencecenter, Kalvebod Brygge 31-33, København V

Århus den 21. marts 2018 kl. 13.00-16.00 på Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 1. sal, Århus C

 

  • Velkomst og introduktion til metoden
  • Gennemgang og træning af værktøjets fem elementer: Opgaven, Perspektivet, Læringsmålet, Træningsbanen og Hverdagen
  • Opsamling – hvordan kan I bruge det derhjemme?

Pauser indlægges efter behov.