Forside

It-projektlederkonference

 

Hvad er det, der adskiller ledelse af it-projekter fra al anden projektledelse? Er det, at it-projekter som oftest er meget dynamiske, og kravene ændrer sig undervejs? At brugerne sjældent kender deres egne ønsker og behov? Er det, at it-projekter ikke kun er tekniske projekter, men i høj grad også forandringsprojekter, som påvirker arbejdsprocesser og organisation? Tag med på it-projektlederkonference i KL-huset den 19. april 2018, og kom tættere på it-projekterne og på din rolle som projektleder.

Projektledelse i mange dimensioner

It-projektlederkonferencen åbner op for de nyeste tendenser inden for it-projektledelse:

  1. KOMBITs måde at gennemføre professionelle it-projekter på
  2. direktionens krav og forventninger til dig som it-projektleder
  3. værdien af at spille tæt sammen med projektets styregruppe
  4. udfordringer og gevinster ved porteføljestyring
  5. private it-leverandørers anbefalinger for at sikre godt samarbejde
  6. hvordan du som it-projektleder kan og skal være den gode kommunikatør.

En varieret og erfaringsbaseret konference

Konferencen bliver en blanding af oplæg, diskussioner og erfaringsudveksling, og vi ser frem til, at du bidrager aktivt med spørgsmål og eksempler fra din hverdag.

 

Dato

19. april 2018 i KL-Huset

 

Målgruppe

It-projektledere og digitaliseringskonsulenter og leverandører m.fl.