Dagtilbudskonference 2018

KL afholder dagtilbudskonference den 23. maj 2018

 

Dagtilbudskonferencen tager afsæt i den nye dagtilbudslov, som forventes at træde i kraft i løbet af sommeren 2018. Konferencen stiller skarpt på elementer fra den nye lov, som læring og trivsel for alle børn, et sammenhængende børneliv, høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse samt øget fleksibilitet og frit valg.

 

Den nye lov skal i mange kommuner også realiseres af nye kommunalpolitikere. Derfor er kommunalpolitikere på dagtilbudsområdet i år inviteret med på dagtilbudskonferencen. Det skal bidrage fælles viden og et fælles afsæt til det videre arbejde med at sikre alle børn en god start på livet.

 

Kom blandt andet og hør lektor Signe Pihl-Thingvad og professor Kurt Klaudi Klausen fortælle om ny forståelse af velfærdsopgaven og struktur- og styringstænkning børne- og ungeområdet samt forholdet mellem politik og administration og dennes betydning for ledelsen af de decentrale institutioner.

 

Konferencen byder også på faglige oplæg, paneldebatter, workshops, kommunale eksempler samt vidensdeling, der kan understøtte realiseringen af dagtilbudslovens temaer og initiativer.

 

Tilmeldingsfrist er den 9. maj 2018.

 

Dato:

23. maj 2018

 

Tid:

Kl. 8.00-16.30

 

Sted:

Odense Congress Center

Ørbækvej 350
5220 Odense SØ
Danmark

Odense Congress Center - Ørbækvej 350 - 5220 - Odense SØ
Persondatapolitik